Vælg en side

Om os

Gå på opdagelse i vores verden af gamle møbler og find inspiration og ideer til at
bringe landstilen ind i dit hjem

Hos os finder du et af landets største udvalg af gamle istandsatte og malede møbler i forskellige stilarter, farver og størrelser. Om det er en slagbænk i køkkenet eller et vitrineskab i stuen du mangler, så er der mulighed for at finde det her.

Vi er ofte væk fra lagret, og I er derfor velkommen efter aftale.

Vi rejser til Rumænien et par gange om året for at finde gamle håndlavede møbler. Her rejser vi rundt til forskellige små landsbyer og går rundt i gamle stalde og bygninger for at finde de rigtige møbler. Herefter bliver de istandsat på et familieejet værksted i en lille landsby i Rumænien og sendt til vores lager. Dette gør vores udvalg unikt, og du finder ikke de samme møbler i hvert et hjem
eller andre butikker.

Stentebjerg Antik ejes af Søren Stentebjerg, der startede forretningen op i 1983, hvor det hele startede med en afsyret kommode. Siden har tiderne og stilarterne ændret sig, men i dag er vi 5 ansatte og delt op i export- og privat salg.

Jeg hedder Kathrine og har arbejdet hos Stentebjerg Antik siden 2011. Søren er gift med min mor og derigennem fik jeg muligheden for at blive en del af forretningen. Jeg driver alt privatsalget, så det er mig du kommer i kontakt med ved henvendelse.

VELKOMMEN!